At være sommelier er mere end bare en titel

En sommelier eller vintjener er i dag et selvstændigt erhverv og er ligestillet med en god køkkenchef. Det at uddanne sig til sommelier vil bringe dig ind i de inderste kredse inden for hotel- og restaurant branchen i Danmark.

Allerede for 2000 år siden fik de romerske soldater deres daglige ration af vin. Forløberen til dagens sommelier blev brugt af romerne til at fragte vinen ud til soldaterne. Romerne var klar over at vin fra forskellige områder også havde forskellig kvalitet, og gennem planlægning og et nøje agronomisk arbejde etablerede de mange af Europas nuværende vinområder.

Ludvig d. 14 var meget optaget af kombinationen mellem mad og vin. Solkongen i Frankrig gjorde derfor stor brug af de første sommelierer. Sommeliernes arbejde bestod udover at kontrollere at maden var tilfredsstillende, også i at stoppe eventuelle forsøg på forgiftning. Via Ludvig d. 14 blev kunsten at smage på vin udviklet og snart var sommelieren etableret som en separat erhvervsgruppe.

I dag er man som sommelier en af virksomhedens mest betroede medarbejdere, og man fungerer som et bindeled mellem køkkenchef, restaurantchef, gæster og ejere. En sommelier styrer vinkælderen, indkøb og salg af vin, ordner vinkort samt oplærer andre ansatte i vin.

Ved at blive sommelier, træder du ind i en spændende verden hvor din viden og kompetence på vin vil blive værdsat af mange.

For optagelse på studiet til Sommelier hos Dansk Sommelier Uddannelse se her